Hvem? Hvad? Hvor?

Hvem kommer?

Der kommer alle mulige slags piger og unge kvinder i HjerteRum. Det kan være en 14- årig, som rigtig gerne vil hygge sig med sine veninder til fællesspisning og spille fodbold om mandagen sammen med de andre. Det kan være en 21- årig, som gerne vil være frivillig i HjerteRum med en ugentlig lukkevagt og samtidig elsker fællesskabet, hun føler når vi sammen holder et arrangement hvor alle hendes veninder også deltager.

Der er nogle piger, som har problemer i skolen eller derhjemme og nogen, som ingen har. Alle er velkommen uanset hvad!

Hvad laver I?

Vores søsterhus er et sted hvor alle kan være med til at bestemme og hvor alle er med til at tage ansvaret. Vi har alle brug for hinanden for at få stedet til at køre.
Nogle af de ældre piger (18-23 år) har ugentlige lukkevagter og ansvaret om aftenen.
Vi har planlægningsmøder hvor vi bl.a. diskuterer aktiviteter, økonomi, planlægning af arrangementer, nye medlemmer o.l.
Vi giver alle en hånd med opvasken, hjælper hinanden med lektier eller får en god snak om dagens begivenheder.
Du kan også altid få en privat snak hvis du har behov for det. Det kunne være om kontakt til en uu-vejleder, fritidsjob, problemer i skolen eller bare hvis der er sket noget rigtig dejligt, som vi skal fejre!

Vi gør meget ud af at skabe en god stemning og følelsen af, at man hører til. Vi afholder særlige arrangementer for nye medlemmer, så der er en speciel dag hvor man kan tale med ”gamle” medlemmer og spørger om alt. Men du må komme som ny på alle dage. Du kan skrive først på vores instagram hvis du fx gerne vil have af en de ældre piger mødes med dig og I sammen følges til vores lokaler i Gullandsgade 17 på Amager.

Hvor er det?

Vores aktiviteter er meget blandede og finder sted mange steder. Vi har ofte fællesspisning hvor de unge laver mad i vores lokaler i Gullandsgade på Amager. Vi har en fast tid om mandagen i en hal til noget fodbold. Vi tager en tur til bakken når vi har arbejdet særligt hårdt og fortjent lidt ekstra godt. Vi afholder pigefodboldturneringer. Vi går ture sammen. Vi handler ind til vores aktiviteter. Vi ser film på vores storskærm og tør aldrig se gysere. Vi spiller banko og griner af ”gamle Ole”. Vi snakker løbende om hvad vores program skal indeholde og vi elsker nye ideer!

Så du må meget gerne komme med nye forslag til aktiviteter eller hvis I er en gruppe, der sammen gerne vil prøve noget nyt, men ikke helt ved hvordan I kommer i gang. Det kan være alt fra gruppe- snak med dygtige psykologer om nødvendige emner til pool turnering. Intet er for stort eller småt – sammen kan vi undersøge muligheden og prøve at skabe det sammen.

Du kan finde os på Instagram (hjerte.rum) og på Facebook (HjerteRum). Kom på besøg i Gullandsgade. Vi holder til i kælderen ml. nr. 17-19. Kig efter HJerteRums flaget!

Det koster 50 om året at være medlem i HjerteRum og så er deltagelse i alle aktiviteter gratis.